
minus-co2.dk rådgiver fortrinsvis private virksomheder om brug af CO2-reduktioner som et led i en CSR-strategi. Vi er 100% uafhængige og neutrale i vores rådgivning, men benytter gerne eksterne samarbejdspartnere, når det er relevant.
For generel CSR rådgivning, se venligst
Klimatopmødet COP17 i Durban
I december 2011 afholdtes klimatopmødet COP17 i Durban, Sydafrika. Her var det væsentligste resultat aftalen om en køreplan for en global klimaaftale, som for første gang inkluderer alle større udledere af drivhusgasser.
Hidtil har to af verdens største CO2 udledere - Kina og Indien - været undtaget fra forpligtelser, fordi de er udviklingslande, mens USA ikke har ratificeret den hidtidige Kyoto-protokol.
Den nye aftale skal være færdigforhandlet i 2015 og træde i kraft i 2020.
Mødet i Durban vedtog også, hvordan en grøn fond, der skal hjælpe fattige lande med klimatilpasning, skal se ud. Pengene mangler dog fortsat, men på klimakonferencen COP15 i København i 2009 aftalte industrilandene, at fonden i 2020 skal rumme mindst 100 mia. dollars (ca. 5500 mia.kr.) årligt.
Nye klimaforpligtelser, der skal afløse Kyoto-protokollen, som udløber ved udgangen af 2012, forventes først aftalt medio 2012 med en varighed på enten 5 eller 8 år.



